Velkommen
til min hjemmeside, som afspejler nogle af mine
hovedinteresser: Nisser og trolde, haven, specielt stauder -
Swingdans - Miljø.
Så lang tid tilbage jeg kan
huske, har jeg været fascineret af nisser og trolde, som for
mig begge er nogle pudsige, finurlige og drilagtige væsener,
bestemt ikke kønne, men sjove at se på. Fascinationen
bevirkede, at jeg selv måtte prøve at fremstille nisserne,
og jeg har således lavet nisser i mange år, men det er først
i de senere år, at arbejdet med "modellering" af ansigterne,
enten via systing eller via formning i ét eller andet
plastisk materiale er kommet til at spille hovedrollen, -
tidligere har jeg lavet dem mere efter et "mønster". Jeg
forsøger at give hver nisse og trold et forskelligt udtryk,
og det er faktisk arbejdet med dette, som ansporer mig til
at lave en ny nisse igen og igen. Men det er nu i
øvrigt ikke svært at se, at de alle på en eller anden måde
er i familie med hinanden! Jeg har ikke lært min teknik
efter noget forbillede, men har selvfølgelig, som alle
andre, hentet inspiration udefra også, jeg har dog ikke set
andre nisser, fremstillet på samme måde som mine.
Anne Davidsen